Vil du stå i spidsen for receptionen på et af Grønlands mest centrale hoteller? Har du stærke lederevner, erfaring fra hotelbranchen og et solidt kendskab til bookingsystemet Spectra? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hotel Kangerlussuaq ligger i hjertet af Grønland - midt i den smukke arktiske natur, og direkte ved en af landets vigtigste lufthavne. Vi fungerer som knudepunkt for forretningsrejsende, turister og lokale gæster. Med 65 værelser, konferencefaciliteter samt to vandrehjem med 55 værelser og mange spændende oplevelsestilbud, er vi et hotel med høj aktivitet og store ambitioner. 

Som receptionschef bliver du ansvarlig for den daglige drift og ledelse af receptionen - hotellets ansigt udadtil. Du får derudover også ansvaret for receptionerne i vores 2 vandrehjem, Polar Lodge og Old Camp. 
Din kerneopgave er at sikre en professionel og imødekommende gæsteoplevelse, et stærkt forhold til vores samarbejdspartnere mht. bookingprocesser, samt at holde overblik over arbejdsgange, medarbejdere og systemer. 

Dine primære arbejdsopgaver er: 

  • Daglig ledelse af receptionsteamet (vagtplanlægning, oplæring, medarbejderudvikling)
  • Ansvar for gæstemodtagelse, check in/check ud og kvalitet i serviceoplevelsen
  • Optimering af arbejdsgange og rutiner
  • Håndtering af særlige forespørgelser samt koordinering med andre afdelinger
  • Drift og administration af bookingsystemet Spectra
  • Administration af hotel- og turbookinger
  • Sikre høj medarbejdertrivsel og professionel standard i receptionen 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har solid erfaring fra hotelbranchen - gerne som receptionschef eller teamleder
  • Har dokumenterede lederkompetencer og trives med ansvar
  • Har kendskab til bookingsystemet Spectra
  • Er serviceminded, struktureret og arbejder med overblik - også når der er travlt
  • Taler og skriver dansk, engelsk og meget gerne grønlandsk
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og trives i en international atmosfære

Vi tilbyder: 

  • Et spændende og alsidigt lederjob
  • Dygtige og dedikerede kollegaer i et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer, inkl. personalebolig mod husleje
  • Mulighed for at bo og arbejde i unik arktisk natur og kultur

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Jørgen Larsen, på +299 524598. 

Vil du være med til at præge gæsteoplevelsen og skabe en reception i topklasse? Så glæder vi os til at høre fra dig!