Midnatssejlads til isfjorden

Isfjordssejlads i midnatsolens skær

Vi sejler ud til isfjorden og tilbringer aftenen i det changerende og blide aftenlys, der giver isbjergene et silkeblødt skær skiftende fra de hvide og blålige toner først på aftenen til de mere violette, gule og rødlige nuancer som solen bevæger sig tættere på horisonten, eller lige under den.

Det er sommer, sol og for Ilulissat, der ligger ved 69 grader nord, er det også ensbetydende med midnatssol i perioden fra 20./21. maj til 23. juli. Herefter har vi ganske lyse nætter august ud og lidt køligere aftener med aftagende dagslys i september, hvor vi afsejler lidt tidligere end midt på sommeren for stadig at se det flotte lys ved solnedgange; book vores tur "Isfjordsejlads" på denne tid af året. 

Uanset set måneden, du sejler med os, kan vi love spektakulære scenarier ved isfjorden og ikke to ture vil være ens sæsonen over!

Turen starter fra vores egen ponton ved Hotel Hvide Falk. Bådene er godkendt til 12 passagerer, hvilket giver dig rig mulighed for at se isfjorden, tage gode billeder og stille spørgsmål til vores dygtige guide. Nyd roen og den overvældende oplevelse det er at se Isfjorden fra vndet. 
Vi serverer te og kaffe ombord og skulle det knibe med at holde sig til vi er på land igen, har begge vores både skibstoiletter ombord.

Sejlturen er en af de mest populære udflugter i Ilulissat - gå ikke glip af den!

 

 

 

Information

Destination: Ilulissat
Varighed: 2,5
Sværhedsgrad: 1 af 5
Sæson: Juni - August
Deltagere: min. 4 - max 12
Ilulissat

Location