Isfjordsejlads Vinter
Sejltur til Ilulissat Isfjord - en del af Unescos Verdensarv!
Ilulissat Isfjorden, der hedder “Ilulissat Kangerlua” på grønlandsk, er et af de steder på kloden, hvor der bliver produceret flest isbjerge. For at kunne opleve det fascinerende område bedst muligt, skal man ud imellem isbjergene. Afhængig af issituationen, kommer vi så tæt på isbjergene, indenfor sikkerhedens rammer, som muligt, og oplever isbjergene i første række. Du må derfor ikke snyde dig selv for en sejltur i fjorden.
Oplev isbjergene i UNESCO-området med båd
Hele isfjorden er på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af den store produktion af isfjelde fra gletcheren Sermeq Kujalleq i bunden af isfjorden og de kæmpe isbjerge, der ligger på grund ved fjordens munding.
Uanset vejret er isbjergene fantastiske. Isen skinner og glimter i høj solskin, mens de blå nuancer i isbjergene virkelig træder frem, når der er overskyet.
Undervejs vil der serveres kaffe og the, men husk at medbringe alt dit varme tøj! Det er meget koldt på fjorden, særlig i den arktiske vintertid.