På denne forlængede hundeslædetur får du mulighed for at opleve det fantastiske bagland omkring Ilulissat. Vi kører hen over bjerge, frosne søer og sneklædte dale.
To og to sidder I på slæden, mens vi sammen med vores lokale kusk og slædehunde følger hundeslædesporet ind i baglandet. Ruten er i alt omkring 40 kilometer, og enkelte steder vil det være nødvendigt at stå af slæden og gå et stykke (det kan være op ad bakke). Det er derfor vigtigt at være i normal til god fysisk form for at deltage i denne tur. Når de lokale tager på længere hundeslædeture, er det helt normalt, at både slædeføreren og passagererne af og til står af slæden for at gå eller løbe et stykke ved siden af hundene for at holde varmen.
Midtvejs på turen når vi et smukt udsigtspunkt med panoramaudsigt over Ilulissat Isfjord. Her holder vi en pause og nyder en varm drik. Stilheden og den overvældende skønhed i naturen er næsten ubeskrivelig.
Gå ikke glip af en uforglemmelig oplevelse i den arktiske vildmark!
Læs venligst de praktiske oplysninger om turen grundigt, inden du booker.
