Ilulissat: Vandretur langs isfjorden

På denne udvidede vandrerute følger vi den blå rute, hvor vi vandrer igennem Ilulissats smukke bagland og følger isfjorden, mens vi passerer søer, fjelde og det historiske Sermermiut.

Den blå rute er en af de flotteste vandreture i Ilulissat-området. Størstedelen af ruten slingrer sig langs isfjorden og ind i UNESCO-området, hvor man har en fantastisk udsigt til de store isbjerge, så langt øjet rækker, og hvor der er masser af utrolige udsigtspunkter.

Vi starter ved stenbruddet, vandrer gennem den store kløft og bevæger os ud i baglandet bag fjeldene, hvor der blandt andet er store søer. Så går vi ud i det åbne område, hvor vi har udsigt til den utrolige isfjord for adskillige kilometer. Mod slutningen af turen passerer vi det historiske Sermermiut, hvor inuitterne har boet i mere end 4000 år. Turen ender ved den gamle heliport, hvorfra vi bliver hentet i bil.

Oplev Ilulissats storslåede natur

Undervejs på turen vil jeres erfarne guide fortælle jer om isfjordens betydning, om den storslåede natur, Sermermiut og områdets historie og kultur. Vandreruten er altid den samme, men guiden vil tilpasse hastigheden, pauserne og fortællingerne til den enkelte gruppe. Undervejs vil der være rig mulighed for at stille og få svar på de spørgsmål, I må have om Grønland. 

Dette er den perfekte tur for dig, der for alvor vil opleve Ilulissats bagland med den utrolige isfjord, høje fjelde, smukke søer og resten af området storslåede natur -  og samtidig blive klogere på stedets historie og kultur.
 

Information

Destination: Ilulissat
Varighed: 4 timer
Sværhedsgrad: 3 af 5
Sæson: Februar - November
Deltagere: 2
Ilulissat

Location